Kunstnerbiografi

Spændvidden, fra det helt abstrakte, ekspressionistiske farvemaleri, til det ekstremt minituøse, næsten fotografiske maleri, er en af de egenskaber der meget rammende beskriver Ib Beier `s plads i kunstverdenen.

Ib Beier udviste allerede som barn usædvanlige, kreative egenskaber, og en næsten bekymrende stor del af hans tid gik hermed. Hans nuværende CV afslører da også et væld af forskellige udtryksformer. Ib Beier har udført store abstrakte udsmykningsopgaver, til offentlige og private firmaer og institutioner, plakater, illustrationer til diverse brochurer, fået udgivet tegneserier, lavet scenografi til en kortfilm, udfører portrætter, og meget, meget andet.

Ib Beier er en kunstner, der har baseret sit væsentligste udgangspunkt for hans kunst, i det spirituelle: ”Til en Spiritisme-seance i starten af 90 `erne, lærte jeg af et Trance-medium, en meditationsform, som åbnede op for en for mig, helt ny måde, at male på.”

”Det handler om at tømme sindet foran det hvide lærrede, og i det fredfyldte tomrum, kommer farverne.” ”Derfor ser jeg ofte ikke mine malerier, som et udtryk der repræsenterer MIG, eller mit følelesliv, men som noget der kanaliseres, flyder IGENNEM mig.” ”Kun titlerne, er et udtryk for de tanker jeg ikke kunne tæmme, mens jeg skabte billederne.”

“Hvis beskueren blot kan mærke en lille flig, af det jeg har oplevet, mens jeg malede billedet, eller Deres eget sind kan digte sin egen fortælling og opdage skjulte figurer, så glæder det mig allermest, for det er dog det skønneste ved at være maler, - at kunne give en særlig oplevelse videre.”

underskrift